Personlig Effektivitet

1. aziz-acharki-U3C79SeHa7k-unsplash

For mange medarbejdere føler sig presset pga. mangel på tid, mangel på ro, en stor mængde opgaver og ineffektive møder. Disse rammer skaber ineffektive medarbejdere og før eller siden stressede medarbejdere, og den primære årsag til at ca. 20% føler sig udbrændte på jobbet.

En Epinion undersøgelse viste:

  • 17 % føles sig ofte eller hele tiden stresset
  • 39% oplever, at deres nærmeste leder i mindre grad eller slet ikke hjælper dem, når de føler sig stresset
  • ‘Mere stress’ er den primære årsag til forringelse af jobtilfredsheden

Dette kan du supplere med tal fra stressforeningen, at op imod ½ mio. ud af en arbejdsstyrke på 2,7 mio. lider symptomer på stress, og forskningen viser også, at det kan være alle der bliver ramt. Stress rammer produktiviteten gennem lavere energiniveau, koncentrationsbesvær, faldende motivation, dårligere hukommelse, og ender desværre for mange med sygdom. Alt i alt dyrt for samfundet, for virksomheden og den enkelte medarbejder.

Hvad får I?

Beskrivelse af Personlig Effektivitets Radar måling og værdi

Personlig effektivitet handler i høj grad om at tage styring af egen tid og dermed også at tage styring over hverdagen. Medarbejdernes personlige succes og daglige balance afhænger i høj grad af, at de har mere styr på og en stærkere kontrol over deres arbejdsdag, hvilket bl.a. omfatter prioritering, bedre planlægning, fokus på tidsstyring men også den indstilling medarbejderne har til møder, daglige opgaver og kommunikation.

Formålet med denne Effektivitets Radar, er at stille skarpt på hvordan ser det ud i jeres organisation, i udvalgte afdelinger og hos den enkelte medarbejder. For at skabe et mere tilfredsstillende arbejdsliv i organisationen, i afdelingen hos den enkelte og dermed skabe en større effektivitet, skal I kende jeres baseline. En baseline er ”den første måling”, dvs. en indledende måling af jeres tilstand på organisationens og medarbejdernes personlige effektivitet. Baseline foretages i opstarten både for at:

  1. Identificere udfordringer og potentialer
  2. Få grundlaget til at opbygge jeres business case og sætte tal på
  3. Sammenligne over tid for at identificere ændringer (fremdrift/tilbageskridt) som resultat af jeres handlinger.

Når I har gennemført Effektivitets Radaren, opnår I en effektivitetsprofil, der har den nødvendige data og indsigt til at I kan gennemføre de rigtige handlinger på tværs i hele organisationen, i den enkelte afdeling, men I vil også få data/indsigt på den enkelte medarbejder. Når I gennemfører fremtidige målinger, vil I samtidig få et overblik over de fremskridt jeres handlinger har medført.

Eksperter

Denne Radar er bygget op med inspiration fra analyser udført af organisationer og virksomheder i indland og udland samt delt viden fra førende eksperter. Dertil er vi inspireret af stærke forfattere på området, lige fra Franklin Covey, Adam Grant, Angela Duckworth m.fl. Resultatet er en stærk Radar bygget op omkring 8 kategorier og 30 målepunkter.

Personlig Effektivitets Radaren er bygget op omkring 8 kategorier og 30 målepunkter, hvor vi både kan måle på ”hvor er I i dag”, samt ”hvor stort et forbedringspotentiale ser medarbejderne”. Det tager ca. 15 min. for hver medarbejder at deltage

Med vores Responsive Evaluering tilgang, har I mulighed for at gøre det frivilligt eller som krav, at ved lave scorer skal medarbejderen uddybe den lave score og evt. komme med ideer til forbedringer.

Kategorier og KPI’er i Radar Målingen

Personlig Effektivitets Radaren er bygget op omkring 8 kategorier:

  1. Rod
  2. Prioritering
  3. Planlægning
  4. Fokus
  5. Stress
  6. Møder
  7. Systemer
  8. Ferie

Dette er hovedkategorierne der samlet set, påvirker organisationens og den enkeltes medarbejderes effektivitet og stressniveau. I de 8 hovedkategorier, er der i alt 30 målepunkter, der skaber et databaseret indblik i jeres organisations/afdelings/medarbejderens effektivitet.

4 gode ting at vide:

  1. Første måling er jeres baseline måling, som hjælper jer med at identificere potentialer og indsatsområder. Målingen giver data/indsigt på organisationen, afdelingerne og medarbejderen
  2. I selve målingen kan I gøre det frivilligt, eller stille som krav at medarbejderne ved lave scorer også skal uddybe den lave score og komme med forbedringsforslag.
  3. I kan også på nogle eller udvalgte områder bede om medarbejdernes vurdering af ”hvad er potentialet på det enkelte område”, dvs. hvor burde vi være.
  4. I kan når som helst gennemføre nye målinger, f.eks. hver 4 måned, hvor I udover nye data, også kan se udviklingen fra I startede og dermed dokumentere om det I gør virker, skal I gøre noget andet, kommer der nye ideer ind fra organisationen etc. Med nye målinger, har I en langt bedre styring.

Dokumenter om emnet:

  • Koncept til anvendelse
  • Praktiske råd til brug af Radar (how to)

Del artiklen

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Tilmeld dig

InsightsRadar Nyt!

Tilmeld dig InsightsRadars nyhedsbrev og få tilsendt månedligt nyhedsbrev med spændende indsigter og refleksioner fra vores ekspertpanel.